Ligtorne

En ligtorn er et område på huden, hvor der er hård og forhornet hud, med en kegleformet indadvendt spids, som kan give smerter, fordi den trykker. Det kan føles som om man går med en torn eller sten under foden. Ligtorne kan i nogle tilfælde forveksles med vorter.

Ligtorne kan også forekomme mellem tæerne, eller under neglene og kan være meget smertefuldt.

Årsagen til at ligtorne opstår, kan være fodtøj, der generer og belaster en afgrænset del af huden på foden. Ligtorne kan også skyldes  fejlstillinger på f.eks. tæer eller en nedsunken forfod. Huden forsvarer sig mod et vedvarende tryk ved at gøre huden tykkere, og der opstår til sidst en hård kegleformet kerne i midten af den fortykkede hud.

Vi fjerner ligtorne på en sikker og skånsom måde, og aflaster hvis der er behov for det. Samtidig vejleder vi dig i at forebygge yderligere problemer.