FODBEHANDLINGER FOREBYGGER FODPROBLEMER VED AT FORHINDRE DEM I AT OPSTÅ ELLER TAGE DEM I OPLØBET.
En fodbehandling består af et afslappende fodbad, beskæring af hård hud, fjernelse af evt. ligtorne, samt oprens af negle og afrunding af skarpe kanter. Behandlingen afsluttes med let massage og indsmøring i fugtighedsgivende creme. Neglene behandles afslutningsvis med nærende og plejende negleolie.
Hud- og negleproblemer, der beskæres professionelt, er fx længere tid om at blive gendannet, end hvis det er fjernet ved hjælp af andre metoder.
Behandling af vorter og ligtorne hos os vil ligeledes forhindre, at du risikerer at fejlbehandle dig selv med vortemidler og ligtorneplastre med risiko for at ætse huden omkring hudproblemet.
Efter det afslappende fodbad foretager vi en klinisk undersøgelse af foden, hvor vi danner os et indtryk af fodens hud- og negleproblemer, funktionsniveau, eventuelle fejlstillinger og din evt. sygehistorie. Det indebærer en fodanalyse og en dialog om fodsmerter eller smerter i resten af kroppen. Alt noteres i journalen.
Hudproblemer såsom hård hud, hælrevner og ligtorne beskæres med stor præcision med skalpel. Samtidig tager vi en dialog om de bagvedliggende årsager til problemerne, ved f.eks. at vejlede dig i valg af mere fodvenligt fodtøj, brug af aflastende indlæg og bedre fodpleje. Dette er vigtigt for at forebygge at de genopstår eller udvikler sig.
Hvis det er relevant, vil vi også tale om sygdomsrelaterede fodproblemer såsom diabetes, gigt eller psoriasis som kræver en særlig form for opmærksomhed og pleje. Ødemer, nedsat kredsløb eller betændelsestilstande er fx også faktorer, der påvirker fødderne negativt.
Endelig kan vi hjælpe dig med fodøvelser, som kan gøre fødderne mere smidige og afhjælpe fodsmerter.